fbpx

Hvilken konsekvenser har vores hjem på klimaforandringer?

Bygningssektoren betragtes i øjeblikket som en af de største kilder til drivhusgasemissioner og blandt den højeste i energiforbrug inden for EU. Forklaret med andre ord bruger alle bygninger i EU 40% af al vores energi og er ansvarlig for hele 36% af den samplede udledning af drivhusgasser. Ganske vist har byggesektoren et enormt forbedringspotentiale.

Fritliggende huse - en af Danmarks største energiforbrugere

I Danmark er parcelhuse (fritliggende enfamiliehuse) næsten 11 gange større end lejlighedsbygninger (flerfamiliehuse), men giver kun det dobbelte af boligarealet. Ikke desto mindre giver eneboliger det største samlede boligareal af alle bygningstyper, hvilket betyder, at deres samlede årlige varmeforbrug også er det højeste af alle bygningstyper. Denne værdi udgør ca. 20,5 TWh, hvilket er det dobbelte af den mængde, der forbruges af boliger med flere etager. For at sætte dette i perspektiv vil denne mængde energi give alle Tesla-biler, der sælges over hele verden i 2020 (omkring 500.000), mulighed for at køre jorden rundt ved ækvator omkring fem og en halv gang (forudsat energiforbruget i Model S 60). Når varmeforbruget divideres med det samlede gulvareal, viser analysen, at varmeforbruget pr. kvadratmeter er højere for eneboliger på 126 kWh / m2. Byhuse og boliger i flere etager er derfor i gennemsnit mere energieffektive.

Hver kvadratmeter i en energi-ineffektiv bygning svarer til den energi, der bruges på at holde din og fem af dine kollegers bærbare computere kørende i et helt år!

Omkring 20% af ikke-renoverede bygninger, der er opført før 1980, har et særligt stort energiforbrug, som generelt er over 235 kWh/m2. Det svarer til en energimærkning F eller G. Med den mængde energi, kan man for eksempel have 6 bærbare computere kørende i 7 timer om dagen i et helt år.

Yderligere 55-60% af bygninger bygget før 1980 har været lettere renoveret, hvilket er ensbetydende med en reduktion i energiforbrug i op til 30%. Derudover har 20-25% været udvidet renoveret (reduktion på mellem 30-60%) og kun meget få har været dybdegående renoveret (reduktion på minimum 60%). Der er dog forskelle mellem de adskillige bygningstyper, som vist i figur 2.

Figur 2: Renoveringsgraden af bygninger opført før 1980. Procentdelen af specifikke bygningstyper, som har fået foretaget ingen, lettere, middel eller dybdegående renovation. Kilde: Langsigtet renoveringsstrategi, Energistyrelsen 2020

Selvom nogle bygninger for 60 år siden havde et energiforbrug på op til 340 kWh/m2, er den nuværende obligatoriske standard meget lavere, på 30 kWh/m2. Den nuværende frivillige bygningsklasse 2020 har endnu højere krav til energiforbruget, svarende til 20 og 25 kWh/m2 for både boliger og andre bygninger (see Figure 3)

Figur 3: Den øvre grænse for energiforbrug som fastsat i Bygningsreglementet over forskellige tidsperioder samt det gennemsnitlige forbrug i 2010. Kilde: Energikrav i BR18, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (April 2018)

Energistyrelsen forventer også at det gennemsnitlige energiforbrug fra den eksisterende bygningsmasse reduceres yderligere over de næste år, som konsekvens af forskellige tiltag, der tilskynder energirenovering af bygninger.

Når man bor til leje, kan det sommetider være svært at overbevise sin udlejer til at øge energieffektiviteten i bygningen, da de muligvis ikke har de finansielle resourcer til at renovere. Om du er lejer eller udlejer, kan Picadon hjælpe med at kompensere for din CO2-udledning ved at hjælpe med at investere i virksomheder, der aktivt tackler klimaforandringerne ved brug af dit huslejedepositum. På den måde kan du gøre noget godt med de penge, du alligevel skulle spare op, og måske endda tjene nogle penge samtidig. Gå i gang med at gøre en forskel med dit depositum ved at registrere dig her.

Vi har brug for din hjælp!